In Danish In English
 
Forside / Forskning / Unge / X:IT - forebyggelse af rygning i skolen
Printvenlig version

X:IT - Forebyggelse af rygning i skolen, med særligt fokus på unge fra familier med få ressourcer

Selvom andelen af rygere blandt børn og unge generelt er faldende, er der stadig op mod en femtedel af eleverne fra familier med få ressourcer, der har prøvet at ryge, og mange af dem bliver afhængige af cigaretterne. Når de når erhvervsskolerne, er det mere end halvdelen af eleverne, der ryger. Langt de fleste børn tager ikke et bevidst valg om, at de vil være rygere. Det er derfor helt centralt at gøre en aktiv indsats tidligt for at forebygge, at børn starter med at ryge og fortsætter som rygere senere i livet.

 

X:IT er en skolebaseret indsats, der skal forebygge rygning. X:IT er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og blev i årene 2010 til 2013 evalueret af Center for Interventionsforskning. I alt deltog 94 danske skoler i evalueringen af X:IT. Evalueringen viste, at X:IT virker. Der var en statistisk signifikant mindre risiko for at være ryger, hvis man var elev på en indsatsskole i forhold til at være elev på en sammenligningsskole. X:IT kan forebygge op til 25% nye rygere. Desuden viste analyser, at X:IT virker endnu bedre, hvis skolerne følger hele indsatsen fremfor kun at have fokus på nogle af indsatsområderne. Man kan læse mere om evalueringen af X:IT her.

 

Særligt målrettet X:IT materiale

 

Evalueringen viste dog også, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad kunne nå unge fra familier af lavere socioøkonomisk baggrund. Derfor er X:IT nu revideret og særligt målrettet denne gruppe af unge og deres forældre.  Læs mere om den reviderede indsats her.

 

Er I interesserede i at deltage den kommende evaluering af X:IT?

 

For at få viden om hvordan det reviderede X:IT virker, vil vi i perioden 2017 - 2020 evaluere indsatsen igen.

 

Kommuner og skoler, der er interesserede i at deltage, kan læse mere her, eller tilmelde sig projektet ved at sende en mail til evaluering@xit-mail.dk eller ringe til Lotus Sofie Bast på tlf.: 6550 7809.

Statens Institut for Folkesundhed:


Forskningsleder

Pernille Due

Professor, dr.med.

pdu@si-folkesundhed.dk

 

Projektleder

Anette Andersen

Seniorforsker, læge, ph.d.

anan@si-folkesundhed.dk

6550 7879

 

Projektmedarbejdere

Lotus Sofie Bast

Post doc, cand. scient. san. publ., ph.d.

loni@si-folkesundhed.dk

6550 7809

 

Stine Glenstrup Lauemøller

projektmedarbejder

sgla@si-folkesundhed.dk

6550 7863

 


Kræftens Bekæmpelse:

 

Niels Them Kjær
Louise Wohllebe

Louise Jespersen

Tenna Christiansen

---------------------

Projektet er støttet af TrygFonden

 
Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Statens Institut for Folkesundhed   •   Syddansk Universitet   •   Øster Farimagsgade 5A   •   1353 København K